Viden om tænder › Tandkød › Hævet tandkød
– Vil du vide, hvordan hævet tandkød behandles, bør du læse videre her
Du ved sikkert allerede, at det kan være yderst smertefuldt at gå rundt med irriteret tandkød.
Hævelse i tandkødet kan opstå af flere årsager, og det er derfor vigtigt at give det din opmærksomhed, hvis du oplever, dit tandkød er hævet.
Vil du vide, hvordan hævet tandkød behandles, eller hvad der kan ske, hvis hævet tandkød ikke behandles i tide?
Læs med nedenfor – og bliv meget klogere på hævet tandkød.
Dit tandkød kan blive irriteret af flere årsager. Har du lige skiftet tandbørste, kan de nye hår på børsten irritere tandkødet. Tandkødet kan også blive irriteret af den type tandpasta, du bruger.
Bruger du en tandpasta med et højt indhold af skummemiddel, kan det irritere din mundslimhinde. Tegnene på dette er, at du får problemer med blister.
Kan du ikke finde årsagen til, at dit tandkød er irriteret, anbefales det, at du kontakter din tandlæge eller din tandplejer for at få det undersøgt.
Har du hævet tandkød ved en tand, kan det være, fordi en brød- eller popcornkerne er blevet tygget ned i dit tandkød i den lille lomme, der er mellem tand og tandkød. Dette kan skabe en hævelse helt lokalt.
Du kan også opleve hævet tandkød omkring en tand i frembrud. Hos voksne gælder det tit visdomstænder i frembrud.
Du kan med fordel skylle med klorhexidin, hvis du lider af hævet tandkød. Vær opmærksom på ikke at skylle mere end 1 – 2 gange dagligt i max 2 uger. Kontakt din tandlæge for kontrol, hvis du ikke oplever bedring efter 1 uge.
Hævelse i tandkødet kan opstå som bivirkning af medicinindtag. Det kan også opstå hos kvinder ved hormonelle forandringer.
En kvinde, der oplever pludselig hævelse af tandkødet, kan være gravid. Kvinder i overgangsalderen kan også opleve udfordringer med hævet tandkød.
Oplever du problemer med hævelse i tandkødet, er det bedste middel en god mundhygiejne.
Børster du allerede 2 gange dagligt, og supplerer du 1 gang dagligt med tandtråd, så kontakt din tandlæge for at få undersøgt, hvad årsagen til dit hævede tandkød ellers kan udspringe af.
Mangler du et vidundermiddel mod hævet tandkød? Vi er kede af at måtte fortælle dig, at kuren er gode rutiner med mundhygiejne. Vil du derimod gerne vide, hvad vi anbefaler, så se her:
Vidste du, det ikke er unormalt, at tandkødet kan føles værre ved opstart på brug af tandtråd? Det tager 1 – 2 uger, før du mærker effekten. Hold ud.
En sund mund er afgørende for en sund krop. Bakterierne i din mund har nemlig indflydelse på resten af kroppen.
For når du synker, bevæger bakterierne sig fra munden og videre ned i maven og ender i tarmen. Størstedelen af vores immunforsvar sidder netop i tarmen.
Du har derfor selv indflydelse på graden af sundhed i din tarmflora, hvis du i forvejen har en god mundflora.
Det bedste er at optimere på din mundhygiejne. Problemet med betændelse i tandkødet udspringer nemlig ofte af mangelfuld mundhygiejne.
Børster du dine tænder grundigt 2 gange dagligt, og supplerer du med tandtråd 1 gang dagligt, så kan der også være andre årsager til din tandkødsbetændelse.
Spørg dig selv, hvornår det startede, og om du har gjort noget anderledes, end du plejer i den forbindelse.
1)Tager du medicin, der kan påvirke tandkødet.
2)Kan du være gravid eller i overgangsalder.
3)Nogle mener tilmed, at stress kan være udløsende.
4)Er du i tvivl, så kontakt din tandlæge.
Behandlingen består først af at finde den udløsende årsag. Spørg dig selv:
1) Er du startet på ny medicin?
2) Har du for nyligt skiftet tandbørste eller tandpasta?
3) Kan du være gravid eller i overgangsalder?
4) Har du spist groft eller popcorn, så en kerne kan sidde i spænd?
5) Har du haft en periode uden tandtråd, eller er børsterutinen ikke, hvad den har været?
6) Gamle tandsten kan irritere tandkødet. Trænger du til en tandrensning?
Det tager cirka en uge at få styr på det hævede tandkød, hvis den udløsende årsag blot er mangelfuld mundhygiejne.
Du kan med fordel duppe lokalt med en vatpind fugtet med klorhexidin, hvis du synes, det er særligt ømt nogle steder.
Dit tandkød hæver op, hvis det er irriteret. Årsagen til irriteret tandkød er typisk bakteriebelægninger (også kaldet plak) eller forstenet plak (også kaldet tandsten).
Hævet tandkød kan også forekomme som bivirkning ved brug af nogle medicinske præparater.
Den udløsende årsag til hævet tandkød er typisk irritation i tandkødet, der skyldes bakteriebelægninger langs tandkødsrenden.
Det, du bedst kan gøre, er derfor at optimere på din mundhygiejne – eventuelt ved brug af en eltandbørste 2 gange dagligt og suppler med tandtråd 1 gang dagligt.
Behandlingen af hævet tandkød består i at sikre en optimal mundhygiejne. Derudover kan det blive nødvendigt at supplere med en tandrensning.
En tandrensning fjerner eventuelle forstenede bakteriebelægninger, der har siddet så længe, at du ikke længere selv kan børste dem væk.
Hvis du ikke gør noget, er det sjældent tandkødsbetændelsen vil forsvinde af sig selv, men der findes tilfælde, hvor det er muligt, at den forsvinder af sig selv.
Et eksempel på dette er blandt andet helt lokale tilfælde af tandkødsbetændelse, hvor for eksempel en kerne er tygget ned og sidder i spænd mellem to tænder.
Du kan behandle lokale tilfælde ved at duppe en vatpind fugtet med klorhexidin.
Oplever du generelt blødning og hævelse fra tandkødet, kan der være behov for et besøg hos tandlægen for at få renset eventuelle forstenede bakteriebelægninger, også kaldet tandsten.
Med den rette indsats i tide vil det typisk ikke tage mere end 1 lille uge – max to uger – at få tandkødsbetændelsen væk.
Behandles den ikke i tide, kan den udvikle sig til parodontose. Parodontose kaldes også ”de løse tænders sygdom”.
Det er ikke farligt at have tandkødsbetændelse, men når tandkødet bløder, har mundhulebakterier lettere adgang til blodbanen.
Eventuelle uhensigtsmæssige mundhulebakterier kan derved transporteres rundt i kroppen og lave alvorlig skade. Et sundt tandkød bidrager til en sund krop.