Hjælp os med at finde årsagen
Oplever du sår eller blister i munden eller på læberne?
Svar på et par spørgsmål, så vi kan give dig den rette vejledning og vurdere, om du skal have en tid på tandklinikken.
Vi har altid reserveret tider til akutte patienter hver dag. Ring fra kl. 7.00 mandag og lørdag, og kl. 8 alle andre hverdage
(Bemærk: ikke alle klinikker har åbent om lørdagen)
Hvis du har brændt dig på noget varmt mad eller drikke kan det ske at du har fået et lille brandsår, typisk i ganen. Spis og drik lunkent eller koldt i et par dage, så sårene kan hele op. Det går forholdsvist hurtigt i munden.
Når du spiser groft/hårdt brød er det nemt at komme til at lave små ridser på tandkødet eller i ganen. Ofte hvis man spiser en sandwich eller et flute, som man bider over med fortænderne, kan det ske at man irriterer den lille papil der sidder bag fortænderne.
Den hæver op og bliver rigtig øm, faktisk kan den blive så øm at du ikke kan bide af med fortænderne i et par dage. Hvis du mærker med tungen kan du mærke en hævet knold bag fortænderne, det er papilla incisiva. Giv den ro i et par dage, undgå at bide af og at ramme den med tandbørsten. Så forsvinder hævelsen igen.
Ofte kan tandbørsten ved et uheld smutte, i det man børster tænder, typisk hvis det går lidt for hurtigt. Så kan børsten ridse tandkødet og danne et lille sår. Hold tandbørsten væk fra såret en dag eller to så heler det op.
Kontakt din tandklinik hvis sårene ikke heler op efter 5-7 dage.
Brug klorhexidin hvis sårene er store eller gør meget ondt. Men vær OBS på at sår i munde normalt heler hurtigt – i løbet af 2-4 dage. Kontakt din tandklinik hvis sårene vokser eller ikke heler!
Hvis du lige har været syg, har dit immunforsvar sandsynligvis været på overarbejde eller ikke fungeret korrekt. Ved et dårligt immunforsvar kan der opstå herpes i munden eller blister. Du kan få en herpes kur eller forsøge med klorhexidin mundskyl i max 14 dage.
Lider du af stress eller har du haft en længerevarende stresset periode, det kan nedsætte immunforsvaret hvilket kan give blister i munden. Forsøg med mindfulness, meditation, åndedrætsøvelser eller gåture i naturen. Reducer dit stress niveau så meget som muligt, da stress over en længere tid også kan give andre livsstilssygdomme.
Er du en af dem der ofte får blister uden at der er en reel forklaring på det? Hvis dit tandpasta indeholder skummemiddel (NLS/SLS) kan det være en af grundene. Skummemiddel kan ætse slimhinderne og give blister. Prøv at skifte din tandpasta ud med Zendium fx. det indeholder ingen skummemiddel. Forsøg dig med en måned eller to, da slimhinderne lige skal vænne sig til det.
Flere syrlige, stærke og krydrede fødevarer kan give blister hvis dine slimhinder er følsomme. Det kan være kiwi, tomater, chili, hvidløg, citrusfrugter, surt slik og juice fx. Nedsæt dit forbrug og skyl munden grundigt i vand efter indtag, det plejer at reducere hyppigheden af blister.
Sår i mundvigen skyldes ofte en svampe infektion, bakterie infektion eller spytophobning. Det kan komme hvis du mangler tænder i munden eller dine proteser ikke passer. Hvis du har nedsat immunforsvar eller har meget spyt der typisk løber i mundvigene.
Vitaminmangel kan også være en årsag.
Hold mundvigene tørre så godt som muligt, beskyt med vaseline eller zinksalve. Er der kommet en infektion kan du få noget creme på apoteket til at behandle det med.
Hvis du ofte mærker at det prikker eller stikker lidt på læben og det ofte ender med et forkølelsessår, så er det en god ide at behandle allerede fra det første prik. Det kan i mange tilfælde stoppe eller mildne udbruddet af såret.
Hvis du ofte får forkølelsessår, så er det muligt at få en længevarende behandling i pille form, også når du ikke har et forkølelsessår. Det er en mulighed for at bekæmpe virussen så den stopper med at gå i udbrud eller bliver til få udbrud.
Der er flere former for behandling fra det første prik, til forkølelsessåret er sprunget ud.
Hvis du dagligt tager snus, kan dit tandkød og slimhinder blive påvirkede. Du kan få små sår, misfarvet tandkød samt tilbagetrækning af tandkødet. Både slimhinder og tandkødet kan blive rynket og hvidlige, som et ekstra lag hård hud.
Begræns forbruget af snus eller skift placering i munden, så det ikke er samme sted der udsættes for påvirkningen fra nikotinen.
Har du fået lavet en tandbehandling fx. en fyldning eller tandudtrækning, så kan der ske det utilsigtet, at en matrice eller et instrument kan ridse tandkødet. Det heler op efter 2-4 dage, er det meget ømt kan du skylle med klorhexidin indtil såret er helet.
Har du tidligere haft kræft eller har du kræft, så kan det efter en tandudtrækning være svært for knoglen og tandkødet at hele op. Konsulter ALTID med din tandlæge eller læge i tilfælde af at såret ikke heler eller der kommer et åbent sår efter det har været helet.
Får du et grimt og uforklarligt sår på tungen, i ganen, tandkødet eller slimhinden SKAL DU KONTAKTE tandlægen, det er vigtigt du får tilset såret. Tandlægen kan vurdere farve, form og konsistens, og tage stilling til, om det er et sår der skal tages biopsi af eller henvises til kæbe kir. afd. på nærmeste sygehus.
Kom hellere en gang for meget end for lidt, ingen sår eller skader er for små til at blive kigget på.
Høj kvalitet til fair pris
Danmarks førende tandlæge
Spar op til 40%
Vi prismatcher alle tandlæger i DK
‘Fremragende’ på Trustpilot
Flere end 500.000 patienter i DK
Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark”Du får dit tilskud – vi kan indberette det for dig.
Når vi siger, vi er Danmarks førende tandlægekæde, er det ikke blot en påstand.
Du kan spare helt op til 40% på især større behandlinger – du får altså høj kvalitet til en fair pris.
Derudover tilbyder vi – som de eneste tandlæger i Danmark – prismatch på alle behandlinger og faktisk også gratis konsultation ifm. pristjek (sammenligning af behandling/pris fra anden tandlæge).
Desuden har vi også stort fokus på tandlægeskræk og smertelindrede behandlinger, hvorfor de fleste kan udføres i enten fuld narkose eller under sedering på mange af vores klinikker.