Hjælp os med at finde årsagen
Har du konstante murrende eller dunkende smerter i en eller flere tænder?
Svar på et par spørgsmål, så vi kan give dig den rette vejledning og vurdere, om du skal have en tid på tandklinikken.
Vi har altid reserveret tider til akutte patienter hver dag. Ring fra kl. 7.00 mandag og lørdag, og kl. 8 alle andre hverdage
(Bemærk: ikke alle klinikker har åbent om lørdagen)
Hvis dit ansigt eller kæbe har været udsat for slag eller traume kan det være gået ud over dine tænder også. En tand kan være slået løs eller fået et hårdt skub så de tråde/ligamenter der holder tanden fast i kæben, er blevet forstrukket. I værste tilfælde har tanden fået en skade på kronen eller endnu værre på roden.
Hvis du har været udsat for slag eller traume mod ansigtet SKAL du kontakte din tandlæge hurtigst muligt.
Hvis du har tygget hårdt i en sten eller kerne, kan tanden været blevet udsat for et traume. Ligesom ved et slag så bliver trådene/ligamenterne – der binder tanden fast i kæben – udsat for et for stort stræk. Det giver en lille forstuvning som gør at tanden skal have ro.
Der kan ske det efter et traume at nerven går til grunde og tanden dør. Det kan vise sig som en farve forandring – tanden bliver mere mørk eller grålig. I værste fald dannes der betændelse og her vil tanden gøre ondt og evt. dunke. Tanden skal i dette tilfælde rodbehandles inden betændelsen spreder sig.
Kontakt din tandklinik som kan undersøge tanden for en evt. revne inden skaden bliver større.
En tand der over tid bliver mere og mere øm, en smerte der måske kommer og går, kan være tegn på at nerven i tanden er ved at gå til grunde. Dvs at tanden formentlig er død og skal rodbehandles.
Du kan mærke det ved at tanden gør ondt når du trykker på den eller tanden kan begynde at føles for høj – når der først er kommet betændelse på rodspidsen.
Har du ubehandlet caries, vil det sprede sig til nerven. Hvis hullet først har nået nerven er der ofte ikke andre muligheder end en rodbehandling af tanden eller tandudtrækning – hvis man ikke ønsker en rodbehandling.
Er du hævet i tandkødet omkring tanden, er der betændelse på rodspidsen, som presser på for at komme igennem kæbeknoglen. Du skal straks kontakte din tandlæge.
Disse muligheder kan give smerter over tid men også akutte dunkende smerter.
Hvis du lige har fået lavet en fyldning er det normalt at tanden kan blive øm i et par dage efter. Det skyldes både, at tandens nerve har været påvirket under udboring og at tanden har mistet noget substans.
I sjældne tilfælde kan nerven – i de tilfælde hvor fyldningen er dyb – gå til grunde og dø. Så vil ømheden tiltage og blive til smerter. Tanden skal rodbehandles, så du undgår betændelse på rodspidsen og i værste tilfælde en tandbyld.
Hvis tanden er rodbehandlet kan der ofte ske det at betændelsen vender tilbage i en lille bi-kanal. Hvis tanden fornyligt er rodbehandlet er det normalt med ømhed i dagene efter, men skal du være opmærksom på om tanden er for høj eller om betændelsen ikke er fjernet helt.
Hvis smerterne ikke har fortaget sig eller er i bedring efter 2-4 dage, kontakt din tandlæge for en evt. ekstra skylning, udrensning eller antibiotika.
Hvis det dunker i tænderne i overkæben, især når du ligger ned eller tager hovedet nedad. Kan det skyldes bihulebetændelse/kæbehulebetændelse.
Er du syg med influenza, forkølet eller lige har været det og du samtidig er tæt i næsen. Så kan slimen og hævelsen i kæbehulen presse på overkæbens tandrødder. Mange små og store kindtænder har rødderne liggende op til bunden af kæbehulen. Og når kæbehulen hæver op under sygdom så presser det på rødderne.
Det er vigtigt at holde næsen så fri som muligt med næsespray eller saltvandsskylning så du undgår at der kommer en infektion i bihulernes slim og slimhinder. Hvis du har fået en infektion kan antibiotika være en mulighed.
Er du i tvivl om det kan være bihulebetændelse, så kontakt din tandlæge for at få tjekket tænderne og evt. få taget et røntgenbillede, for at udelukke betændelse på en rodspids.
Efter en tandudtrækning fyldes hullet op med blod. Hvis denne blodklump falder ud, enten pga. for hård skylning, tandbørstning eller tungen har pillet i såret, står knogle hullet tomt, tørt og åbent.
Denne tilstand kaldes ‘dry socket’.
Det kan være en meget smertefuld tilstand. Smerten kan være dunkende, jagende og dyb. I mange tilfælde kan håndkøbssmertestillende tage det, men ofte kræver det en tur forbi tandlægen igen.
Tandlægen kan væde et lille stykke gaze med eugenol, som er smertelindrende. Det forsinker helingen lidt, men hvis smerten bliver uudholdelig, kan det blive en nødvendighed.
Hvis du er hævet, rød og med pusflod eller det er helt gulligt nede i hullet, er det mere sandsynligt at der er gået betændelse i hullet.
Det kræver ofte antibiotika, så kontakt din tandlæge så hurtigt som muligt.
Høj kvalitet til fair pris
Danmarks førende tandlæge
Spar op til 40%
Vi prismatcher alle tandlæger i DK
‘Fremragende’ på Trustpilot
Flere end 500.000 patienter i DK
Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark”Du får dit tilskud – vi kan indberette det for dig.
Når vi siger, vi er Danmarks førende tandlægekæde, er det ikke blot en påstand.
Du kan spare helt op til 40% på især større behandlinger – du får altså høj kvalitet til en fair pris.
Derudover tilbyder vi – som de eneste tandlæger i Danmark – prismatch på alle behandlinger og faktisk også gratis konsultation ifm. pristjek (sammenligning af behandling/pris fra anden tandlæge).
Desuden har vi også stort fokus på tandlægeskræk og smertelindrede behandlinger, hvorfor de fleste kan udføres i enten fuld narkose eller under sedering på mange af vores klinikker.