Hjælp os med at finde årsagen
Oplever du isninger i en eller flere tænder?
Svar på et par spørgsmål, så vi kan give dig den rette vejledning og vurdere, om du skal have en tid på tandklinikken.
Vi har altid reserveret tider til akutte patienter hver dag. Ring fra kl. 7.00 mandag og lørdag, og kl. 8 alle andre hverdage
(Bemærk: ikke alle klinikker har åbent om lørdagen)
Hvis dit tandkød bløder og er hævet, har du sandsynligvis tandkødsbetændelse/gingivitis. Har du fået en lille rift enten pga. for hård tandbørstning eller forkert børste teknik? Børst med en blød tandbørste og fluortandpasta 2 gange om dagen og skyl evt. med klorhexidin i en uge.
Stopper blødningen ikke efter en uge kontakt da din tandklinik.
Hvis dit tandkød har trukket sig tilbage så du har fået en blottet tandhals kan du opleve isninger. På en tandhals er der ikke emalje til at beskytte tanden.
Tandhalsen er en del af tandroden og på tandrodens overflade findes små mikroskopiske indgange til tandnerven. Nerverne har følere i enderne som registrerer du spiser/drikker koldt, varmt, surt eller sødt – som giver isninger i tænderne.
Tilbagetrukket tandkød kan enten komme af for hård tandbørste, tandbørstning eller forkert børste teknik. Det kan også opstå som følge af paradentose eller tandkødsbetændelse/gingivitis.
Hvis du lige har fået lavet en fyldning er det normalt at tanden kan blive følsom i et par dage efter. Det skyldes både, at tandens nerve har været påvirket under udboring og at tanden har mistet noget substans.
Der går som regel kun et par dage så er nerven faldet til ro igen. Hvis tanden fortsat er øm eller isner efter et par dage kan du mærke efter om tanden føles for høj når du tygger eller glider tænderne frem og tilbage eller fra side til side. Hvis tanden er for høj skal du kontakte din tandklinik og få slebet lidt af fyldningen.
Det kan også ske der mangler at bliver lyst lidt ekstra med blå lys på fyldningen, så alt plast ikke er gennemhærdet, kontakt din tandklinik for at få lyst ekstra på fyldningen.
I sjældne tilfælde kan nerven – i de tilfælde hvor fyldningen er dyb – gå til grunde og dø. Så vil følsomheden tiltage og blive til smerter. Tanden skal rodbehandles, så du undgår betændelse på rodspidsen og i værste tilfælde en tandbyld.
Hvis det isner når du spiser eller drikker har du sandsynligvis fået en blottet tandhals, især hvis det gør ondt på siden af tanden omkring tandkødet. Børst med en blød tandbørste med en fluortandpasta med højt fluorindhold på 1450-1500 ppm fluorid. Vælg en af dem til sensitive tænder fra fx. Sensodyne eller Zendium.
Smør gerne tandpasta på selve tandhalsen 1-2 gange i løbet af dagen og sørg for at begrænse indtag af surt og sødt.
Hvis der efter 1-2 uger ikke er bedring, kan du kontakte din tandklinik som kan pensle tandhalsen med en salve med højere fluoridindhold. I enkelte tilfælde er det nødvendigt at lægge en plastfyldning for at lukke for tandhalsen.
Det kan også skyldes et hul, revne i en tand eller en utæt fyldning. Så skal din tandlæge have tanden repareret eller lavet fyldningen om inden problemet bliver større.
Høj kvalitet til fair pris
Danmarks førende tandlæge
Spar op til 40%
Vi prismatcher alle tandlæger i DK
‘Fremragende’ på Trustpilot
Flere end 500.000 patienter i DK
Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark”Du får dit tilskud – vi kan indberette det for dig.
Når vi siger, vi er Danmarks førende tandlægekæde, er det ikke blot en påstand.
Du kan spare helt op til 40% på især større behandlinger – du får altså høj kvalitet til en fair pris.
Derudover tilbyder vi – som de eneste tandlæger i Danmark – prismatch på alle behandlinger og faktisk også gratis konsultation ifm. pristjek (sammenligning af behandling/pris fra anden tandlæge).
Desuden har vi også stort fokus på tandlægeskræk og smertelindrede behandlinger, hvorfor de fleste kan udføres i enten fuld narkose eller under sedering på mange af vores klinikker.