Få hjælp til / viden om følgende her på siden:
Få 5 råd fra tandlægen
1) Forebyg frem for at behandle, og vær opmærksom på, om der er et mønster.
2) Sørg for at smertelindre med gel fra apoteket eller spis og drik koldt.
3) Gear ned, da stress kan være en udløsende faktor.
4) Skift tandpasta og vælg en uden skummemiddel (Natrium Lauryl Sulfat).
5) Brug klorhexidin på en vatpind til at dræbe bakterier og sikre hurtig opheling.
Mundskyl mod blister på tandkødet
Vidste du, at klorhexidin mundskyl virker bakteriedræbende?
Det betyder, at du ved hjælp af klorhexidin mundskyl kan fremme ophelingen af sår såsom blister og blæner i tandkødet.
Det er vigtigt, at du kontakter din tandlæge, hvis du oplever sår i munden, der ikke vil hele.
Klorhexidin kan misfarve din tænder, og det anbefales ikke at bruge klorhexidin i mere end maximum 2 uger ad gangen.
Tip: I stedet for at gurgle i klorhexidin kan du fugte en vatpind med klorhexidin og duppe forsigtigt på din blist 2 x dagligt.
Så undgår du de værste misfarvninger.
Blister på tandkødet ved graviditet
Under graviditet er det ikke unormalt at opleve ømhed, hævelse og til tider også blødning fra tandkødet.
Det skyldes, at tandkødet påvirkes af hormonelle forandringer. Hormonelle forandringer kan være alt fra menstruation, graviditet og tilmed overgangsalder.
Nogle mærker også gener fra stress, fødevareallergi eller virus i tandkødet. Man ved endnu ikke, hvorfor blister på tandkødet opstår, men ca. 20% af befolkningen oplever i større eller mindre grad problemer med blister.