Blist på læben

Har du en blist på læben?

En blist sidder typisk på indersiden af læben på mundslimhinden i modsætning til et forkølelsessår, der ofte sidder direkte på læben.

Det gælder både for forkølelsessår og blister, at de kan starte med små blæner eller blærer.

Dog smitter blister ikke – det gør forkølelsessår.


Har du en stor blist på læbens yderside, skal du vide, det kan være et smitsom forkølelsessår.

Derimod opstår blister som regel kun inde i munden.

Er du i tvivl? Så læs med her.

Hvad er blister?

Blist, blæne, after eller aphter. Kært barn har mange navne.

Nogle vil nok mene, der ikke just er tale om noget såkaldt ”kært barn”.

En mere passende betegnelse på en blist ville være: Et smertefuldt lille rundt eller ovalt sår på indersiden af munden.

Typisk med en hvidelig midte omkranset af en rød kant.

Du kan få blister de fleste steder på mundens slimhinde.

Ofte sidder de på indersiden af læben. En blist på læben kan være meget øm – både ved tale og indtag af føde.

Hvordan får man en blist på læben væk?

Man ved endnu ikke nok om, hvorfor blister opstår – og der findes ej heller en egentlig behandling til at få dem væk.

Dog er der mange råd at hente til forebyggelse såvel som til smertelindring.
En måde at forebygge blister på er ved at styrke dit immunforsvar.

Du kan også udskifte din tandpasta til en mere ”slimhindevenlig” type uden skummemiddel.

Dette er selvfølgelig ikke så relevant ifm. en blist på læben, men snarere i tilfælde af en blist i munden.

Du kan også sikre, at du ikke lider af vitaminmangel.

Ofte stillede spørgsmål ifm. blist på læben

Hvordan slipper man af med en blist på læben?

Undgå blister på læben (og i munden) ved at forebygge mod dem:

1) Udskift din tandpasta til en mere ”slimhindevenlig” uden skummemiddel

2) Undgå stres og styrk dit immunforsvar

3) Undersøg, om du har behov for ekstra vitamintilskud

Læs mere om blister på læben.

Hvorfor får jeg blister på tungen?

Du kan få blister på tungen af:

1) At bide dig i tungen

2) At bruge en tandpasta med skummemiddel

3) Vitaminmangel – særligt jern, c og b-vitamin

4) Ved fødevareallergi (ananas, kaffe, chokolade, tomater..)

Hvad kan hjælpe mod blister på læben?

Du kan afhjælpe blister ved at:

1) Gå på apoteket og køb gel til at smertelindre

2) Brug klorhexidin mundskyl 1-2x dagligt for at desinficere for hurtig heling

3) Skær ned på syreholdig føde og drikke

4) Udskift din tandpasta til én uden skummemiddel

Hvorfor får man blæner i munden?

Man ved ikke, hvorfor man får blæner, men der kan ses en sammenhæng mellem:

1) Svækket immunforsvar grundet virus og forekomsten af blæner

2) Skummemiddel i tandpasta, irriteret mundslimhinde og forekomst af blæner

3) Vitaminmangel – særligt B og C-vitamin samt jern, zink og Q10

4) Fødevareallergi kan hos nogle udløse blæner