Tandpine

Tandpine kan komme pludseligt, og det er kroppens måde at fortælle dig på, at noget er galt. Du bør derfor lytte til dine smerter og gå til tandlægen.

Formål Udredning, diagnose og behandlingsplan
Resultat Bliv smertefri og få plan for behandling
Bedøvelse Lokalbedøvelse – mulighed for at tilvælge fuld narkose eller sedering
Antal besøg Faglig individuel vurdering
Besøgstid per gang 20 – 30 minutter

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Tandpine

Hvorfor får man tandpine eller tandsmerter?

Der kan være flere årsager til tandpine, men den hyppigste årsag til tandsmerter er et ubehandlet hul i en tand. Derfor er den bedste forebyggelse mod ondt i tænder og tandkød en god mundhygiejne – og regelmæssige tandeftersyn hos din tandlæge.

Læs her om flere af grundende til, at du får ondt i tænderne, hvorfor tandsmerter opstår – og ikke mindst, hvad du selv kan gøre for at afhjælpe dem. 

Har du akut ondt i en tand og brug for en hurtig tandlægetid, så har Godt Smil tandlægevagt på nogle af klinikkerne.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Hvorfor tandsmerter opstår?

1

Huller i tænderne

Et overfladisk hul i en tand i tandens yderste lag (emaljen) giver sjældent symptomer, men så snart bakterierne har fundet vej ind til næste lag (dentinen), som indeholder små kanaler ind til nerven, så er der stor risiko for, at tandpine kan opstå.

Der er ikke sammenhæng mellem hullets størrelse og graden af smerter. Et hul i en tand kan gå helt ind til tandnerven, uden der undervejs har været nogle tegn på symptomer.

Ved det regelmæssige tandeftersyn hos tandlægen bliver tænderne netop gennemgået for at opdage og forebygge en sådan udvikling i tide. Opdages et hul ikke i tide, kan der udover at opstå tandsmerter også være risiko for, at tanden får tandrodsbetændelse og derfor skal rodbehandles. Det er dog noget, som kan undgås, hvis der gribes ind i tide.

2

Tandrodsbetændelse

Når bakterierne har fundet vej helt ind til tandens nerve, vil der kunne opstå betændelse i og omkring tandens rod, og dette kan være meget smertefuldt.

Har man betændelse på tandroden (rodspidsbetændelse), vil man ofte have behov for decideret tandpine behandling. I starten er det normalt, at man oplever en murrende fornemmelse i perioder. Dette kalder man en kronisk tandrods betændelse. En kronisk tandrodsbetændelse kan blive akut, og så vil smerten blive uudholdelig.

I et tilfælde af akut tandrodsbetændelse kan tanden føles for høj, fordi betændelsen ved tandens rod trykker. I nogle tilfælde kan man endda opleve, at der kommer betændelse ud gennem tandkødet via et lille hul (en fistel). I tilfælde, hvor betændelsen ikke kan finde sin vej ud gennem tandkødet, vil der være risiko for, at en tandbyld kan opstå.

For at undgå en tandbyld er det vigtigt at søge tandlæge, som kan undersøge tanden allerede ved de første symptomer og tegn på en kronisk rodspidsbetændelse.

3

Tandbyld

En tandbyld kan opstå på baggrund af et hul i en tand, som har ført til tandrodsbetændelse (rodspidsbetændelse), men den kan også opstå ved længerevarende tandkødsbetændelse, som har udviklet sig til en ubehandlet parodontose.

En tandbyld er en ansamling af betændelse (pus), som opstår, når der ikke er frit afløb for betændelse. Bakterier og betændelse ophobes i en byld, som gør ondt på grund af det øgede tryk, som opstår inde i bylden. Det er dette tryk, som kan medføre en oplevelse af, at tanden føles for høj.

4

Tandkødsbetændelse

Bakterier i mundhulen sætter sig langs tandkødsranden og mellem tænderne, hvis de ikke dagligt fjernes med tandbørste og tandtråd. Bakterier, der ikke fjernes, kan give huller i tænderne og derudover give anledning til betændelse i tandkødet omkring tænderne.

Det er ikke alle, der oplever smerter fra tænder eller tandkød ved tandkødsbetændelse, men de fleste kan opleve en dårlig smag i munden eller dårlig ånde. Dette skyldes, at tandkødet reagerer ved at hæve op. Et hævet tandkød bløder lettere end normalt.

Ved længerevarende tandkødsbetændelse vil der opstå en lille lomme ned mellem tand og tandkød, hvor tandsten og bakterier kan sætte sig. Når der sidder bakterier og tandsten under tandkødet, kaldes det parodontose.

Den bedste forebyggelse af tandkødsbetændelse er god mundhygiejne i form af daglig tandbørstning i supplement med tandtråd. Derudover er det vigtigt at få fjernet tandsten ved de regelmæssige tandeftersyn.

5

Parodontose

En ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til parodontose. Hvis tandsten og bakterier har sat sig langs tandkødet og fået lov at sidde her igennem længere tid, så er der risiko for, at tandkødet hæver op og danner en lomme mellem tand og tandkød. I denne tandkødslomme er der iltfrie forhold, og det betyder, at parodontosebakterier kan bo her.

Flytter parodontosebakterierne ind i tandkødslommen, vil den underliggende tandknogle trække sig væk fra bakterierne og betændelsen. Når tandknoglen trækker sig, vil tænderne langsomt miste deres fæste og således blive løse med risiko for at falde ud.

En ubehandlet parodontose kan udover at skabe risiko for at miste tænder også give anledning til dannelsen af en tandbyld. Tandsten og bakterier kan ophobe sig under tandkødet, hvilket kan udløse ømhed med risiko for udløsning af en tandbyld og stærke smerter.

Vil du undgå parodontose, kræver det forebyggelse af tandkødsbetændelse i form af god mundhygiejne og regelmæssig fjernelse af tandsten for ikke at risikere hævet tandkød.

6

Tandfrembrud

En tand på vej frem kan give mange smerter. Det kender alle forældre med små børn til. Som voksen kan visdomstænder i frembrud give anledning til smerter – specielt ved trange forhold. Er der ikke plads til visdomstanden, må den fjernes.

Tandpinen forsvinder ikke af sig selv

Smerte fra tænderne er tegn på, at noget er galt. Hvis smerten forsvinder, vil den vende tilbage, indtil den udløsende årsag til smerten er behandlet.

Mange vælger at gå med periodevise smerter igennem længere tid. Det kan ikke anbefales.

Du bør altid konsultere din tandlæge for den rette behandling af dine smerter – også selv om de endnu ikke er vedvarende eller uudholdelige.

Undgå at tandpinen kommer igen – måske endda i øget styrke.

Pas på dine tænder og benyt dig af de regelmæssige eftersyn hos tandlægen, så opdages problemerne i tide – inden du står med en slem tandpine.

Kan man ikke få tandpine, hvis man kommer til regelmæssigt eftersyn hos tandlægen?

Jo, det kan man, men det sker mere sjældent.

Det er ikke tandeftersynet, som gør, at du slipper for tandpine.

Det er derimod den grundige mundhygiejne – og det at blive gjort opmærksom på ens blinde pletter med mulighed for at justere, inden eventuelle problemer opstår.

Hvornår har du sidst været til tandeftersyn? De fleste kommer hver 6. – 12. måned.

Du behøver ikke have tandsmerter eller opleve problemer for at gå til tandeftersyn.

Lad din tandplejer hjælpe dig med at forebygge.

Find din lokale Godt Smil tandlæge her >>

Akut tandpine – hvad kan man selv gøre

Skulle skaden være sket, og har du tandpine uden mulighed for at komme til tandlægen, så er her et par forslag til, hvad du kan gøre, indtil du kan komme afsted.

Læs mere om akut tandpine her

Akut tandpine – 3 gode råd til, hvad du selv kan gøre

  1. Hold tænder og tandkød rent med tandbørsten samt fjern madrester med tandtråd imellem tænderne. Det forebygger forværring.
  2. Tag smertestillende. Er du voksen må du tage 2 x 500mg Panodil i kombination med 1x 200mg Ipren 3 x dagligt.
  3. Er smerten uudholdelig, og har din tandlæge lukket, så benyt dig af tandlægevagten. Godt Smil har fx tandlægevagt på nogle af klinikkerne.

Har du brug for en hurtig tid hos tandlægen?

Vi har 35 klinikker i Danmark, og vi kan normalt hurtigt finde en tid til dig og din tandpine på en klinik i nærheden.

Klik ind på siden og ring op – eller lad os kontakte dig.

Hvis du mangler mere viden om tandpine, tandsmerter og ondt i tænderne, så har vi også masser af svar på siden, der måske kan hjælpe dig.

Hvorfor får man tandpine?

Tandpine opstår oftest på baggrund af et ubehandlet hul.

Er det længe siden, at du har været til det regelmæssige tandeftersyn hos tandlægen, så kan der være risiko for uopdagede huller på vej.

Når du kommer til de regelmæssige tandeftersyn, giver det mulighed for at opdage og forebygge eventuelle tandproblemer, som uden tandkontroller vil kunne udvikles, forværres og udløse smerter eller akut tandpine

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er tandpine?

Tandpine er dine tænder, som fortæller dig, at noget er galt.
Tandpine kan være udløst af vidt forskellige årsager. Hvis du skal kende årsagen, er det nødvendigt at vide, hvordan din tandpine føles. Smerten er nemlig forskellig alt efter, hvad der er den udløsende årsag til din tandpine.

Så hvad kommer din tandpine af?

Er det, når du drikker koldt, spiser sødt, når du tygger, hvis du får pulsen op, hovedet nedad eller er den bare konstant? Stråler det op mod øret eller ud i kæben?

Er du hævet? Vær også opmærksom på at tandpine kan give feber.

Læs mere om tandpine her.

Hvad gør man ved tandpine?

Behandlingen af tandpine er afhængig af den udløsende årsag til tandpinen.

Hvis smerten er udløst på baggrund af et hul i en tand, så vil det ofte hjælpe at få lavet hullet. Men har du gået længe med hullet, kan det have udviklet sig til et dybt hul, som involverer tandnerven, og i disse tilfælde er en rodbehandling nødvendig.

Skyldes smerten en visdomstand på vej, så kan det i nogle tilfælde hjælpe at skylle med klorhexidin, mens den bryder igennem tandkødet.

Er du i tvivl om, hvad der er årsagen til din tandpine, så kontakt endelig din tandlæge.

Kan tandpine give hovedpine?

Det er muligt at tandpine og smerter kan sætte sig som en spændings hovedpine. Men hvis du for eksempel vågner med hovedpine om morgenen, kan det også være tegn på, at du skærer tænder eller bider hårdt sammen i løbet af natten.

Det kan skyldes smerter, men det kan også udløses af en travl hverdag.

Mange oplever morgenhovedpine, hvis de i løbet af natten skærer tænder. En bideskinne kan afhjælpe spændingshovedpine og muskelømhed.

Hvis du ønsker at vide, om en bideskinne løser dit problem, så bør du kontakte din tandlæge.

Hvor længe varer tandpine og tandsmerter?

Tidshorisonten for en tandpine afhænger af den rette behandling, og behandlingen afhænger af årsagen.

Det kan være svært at vide, hvad den egentlige årsag til tandpinen er, men ofte vil du kunne mærke, hvad der udløser eller forværrer smerten.

Hvis dine tandsmerter er konstante, bør du tage kontakt til en tandlæge, da der kan være behov for et røntgenbillede for at kunne vurdere, hvilken behandling der er den rette, så du hurtigst muligt kan blive fri for tandpine.

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og vær dækket allerede fra dag ét

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.