Har du flere mistede tænder?
Tandbro
Høj kvalitet til fair pris
Danmarks førende tandlæge
Spar op til 40%
Vi prismatcher alle tandlæger
‘Fremragende’ på Trustpilot
Flere end 500.000 patienter i DK
Med en tandbro kan du få erstattet dine manglende tænder.
Du kan både opnå et æstetisk resultat og få din optimale tyggefunktion – helt uden operation.
En tandbro hører ind under kategorien implantater, der bruges som erstatning, når du har mistet én eller flere tænder.
Tandbroen hviler på eksisterende tænder og bliver – modsat et enkelt tandimplantat – ikke indopereret i kæben.
I stedet limes / cementeres den fast på de naturlige tænder, og den kan derfor ikke tages ud. Broen giver med sin permanente løsning samme gode tyggefunktion som naturlige tænder.
En tandbro består af bropiller og mellemled.
Bropillerne er de tænder, der sidder ved siden af den eller de tænder, som du har mistet, og mellemledet er erstatningen for de mistede tænder.
Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser
Tandlægen vælger som regel en tandbro, hvis de omkringstående tænder i forvejen er meget udborede på grund af store plomber.
Omvendt fravælges løsningen, hvis de omkringstående tænder, som skal bære broen, er sunde og uden plomber.
Tilpasning af en tandbro kræver nemlig altid tilslibning af de tænder, der skal bære broen. Der fremstilles tandformede skaller, der omslutter og beskytter de tilslibede tænder.
Herefter pålimes de manglende tænder i porcelæn. Derfor vil en tandbro altid – som minimum – bestå af tre sammenhængende tænder og kroner, da det minimum skal udgøres af to bropiller og et mellemled.
Man kan dog lave tandbroer med op til 14 sammenhængende led, hvis det er nødvendigt at etablere en hel over- eller undermund.
Ligesom ved andre tandproteser, delproteser implantater og kroner er det muligt at skabe naturtro tandbroer, og det er derfor ikke muligt at se, at det ikke er dine naturlige tænder.
Man kan ikke tage en tandbro ud, men man vil opleve højere komfort ved en tandbro, da alle tænder føles som almindelige tænder, og når man tygger, vil trykket føles ens.
Om du skal vælge en tandbro eller et implantat, kommer an på flere forskellige faktorer.
Hvis tænderne til den tabte tand er svækkede af for eksempel for store udboringer og plomber, kan du med fordel vælge en tandbro, da nabotænderne under alle omstændigheder vil skulle bruge en krone.
Hvis nabotænderne til den tabte tand er intakte og sunde, kan det være en fordel i at undgå nedslibning af disse og i stedet benytte sig af tandimplantater.
Skal du have erstattet flere tænder, kan det tit være billigere med en bro end med implantater. Men under alle omstændigheder vil du blive præsenteret for den løsning, der passer bedst til dit behov.
Broer fremstilles oftest grundet ønske om et pænere udseende eller for at få flere tænder at tygge med.Den fremstilles enten i en kombination af guld og porcelæn (metalkeramisk bro) eller i porcelæn (keramisk bro).
Et naturligt udseende med keramiske broerBroer i ren keramik er mere naturtro og æstetiske end metalkeramiske broer, og de anvendes derfor oftest, hvis målet er rent kosmetisk.
Der fremstilles i dag færre tandbroer end tidligere, hvilket skyldes, at manglende tænder også kan erstattes med tandimplantater. Hvilken løsning, der er den rigtige for dig, afgør du i samarbejde med din tandlæge.
Læs mere om tandbroer her.
Som nævnt ovenfor findes der forskellige tandbroer – herunder materialevalg. Men det er også muligt at vælge type.
Hvis de tænder, der skal bære en bro, eksempelvis er næsten fejlfrie, kan du få erstattet den manglende tand med en klæbebro. Her slibes tænderne kun ganske lidt, og broen limes fast med plast.
Klæbebroer er dog ikke så stærke som almindelige broer, så de kan som regel kun erstatte en enkelt tand og ikke en hel tandbro.
Hos Godt Smil har vi 5 års garanti på din tandbro. Garantien forudsætter, at der ikke er tale om udefrakommende faktorer såsom sygdom, ulykke, medicinsk behandling, manglende rengøring eller misligholdelse i øvrigt. Desuden skal du overholde alle eftersyn og kontroller ved tandlægen.
Garantiordningen anvendes sjældent, da de generelt har en lang holdbarhed. Som udgangspunkt kan du forvente, at en vellavet bro kan sidde i munden i 20 – 25 år.
Der er meget få alvorlige komplikationer forbundet med at få fremstillet en tandbro. Dog kan de tænder, som er blevet tilslebet, være ekstra følsomme over for kulde og varme i de første måneder efter behandlingen. Tilstanden kan være ubehagelig, men kræver ingen behandling. Der er desuden en lille risiko for, at tandnerven kan tage skade.
Hold øje med brug og revnerDer kan opstå vedvarende smerter, og tanden må rodbehandles. Derudover skal du være opmærksom på, at der kan ske små brud på porcelænet på tandbroen. I de fleste tilfælde kan disse skader repareres eller afglattes. I visse tilfælde er det dog nødvendigt at lave en ny bro.
Priserne er eksklusiv røntgen og bedøvelse. Priserne er et eksempel fra vores klinik i Randers. Priserne kan variere fra by til by.
– og vær dækket allerede fra dag ét
Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.