Knækket tand

Tænder er som udgangspunkt meget stærke. Alligevel kan det dog ske, at der slås en flig af emaljen, eller at en eller flere tænder knækker.

Formål Genopbygning af en knækket tand
Resultat Genopbygget tand
Holdbarhed Faglig individuel vurdering – der kan blive behov for krone på tanden
Garanti 2 års garanti på plastfyldninger – medmindre der er behov for en krone
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Få op til 50% af udgiften – dog max 320 kr. ved fyldninger med offentligt tilskud samt 400 kr. uden offentligt tilskud
Bedøvelse Lokalbedøvelse – mulighed for at tilvælge fuld narkose eller sedering
Antal besøg 1 – 3 besøg på klinikken
Besøgstid per gang 30 – 60 minutter
Fra kr. 695,-

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Knækkede tænder

Årsager til knækkede tænder

Skader på tænderne kommer oftest som et resultat af et traume.

Har du eksempelvis bidt tænderne hårdt sammen, fået et stød eller slag i hovedet, kan det udløse et traume i tanden.

Tænder, der er i risiko for at knække, er ofte svækkede tænder. Nogle tænder bliver svækket efter en rodbehandling.

Tænderne kan også knække som følge af et træthedsbrud. Små udvidelser og sammentrækninger grundet ældre sølvfyldninger kan forårsage knækkede tænder.

Hvis tandlægen vurderer, at tanden vil knække, udskiftes sølvfyldningen til en plastfyldning eller krone.

På den måde undgår du et brud på tanden, og der bibeholdes så meget af den sunde tandsubstans som muligt.

Har du en knækket tand? Kontakt din lokale Godt Smil-tandlæge her >>

En anden årsag til knækkede tænder er store huller i tænderne.

Hullerne kan ødelægge emaljen og dermed svække tanden i en sådan grad, at et stykke af tanden knækker af.

Hvis et større stykke af tanden knækker af, og nerven er skadet, vil du kunne opleve smerte, når tanden udsættes for enten kold eller varm luft, drikkevarer, mad og spyt.

Smerte fra en flækket tand kan være konstant eller komme og gå.

Nogle føler smerte, når de tygger.

Det skyldes det tryk, som tanden belastes med under tygningen.

Når du tygger med den knækkede tand, udvider revnen sig, og når trykket stopper, mindskes revnen igen.

Læs mere om revner i tænderne her >>

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og vær dækket allerede fra dag ét

Hvilken behandling kan du forvente?

Der er flere behandlingsmuligheder ved en knækket tand. Behandlingen afhænger af, hvor alvorlig tandfrakturen (tandskaden) er.

Er tanden skadet i den ydre del, kan din tandlæge ofte reparere den med en tandfyldning.

Ved et mere alvorligt brud har tanden ofte brug for en omsluttende restaurering i form af en krone.

Et brud, hvor tanden knækker, og tandens nerve er involveret, er alvorligt.

I et sådant tilfælde er tandlægen nødt til at fjerne kar- og nervevævet i tanden via en rodbehandling – og derefter forsyne tanden med en krone.

Læs mere om tandkroner.

Mange oplever også mindre revner i emaljen. Det er små overfladiske revner, der kun påvirker tandens emalje og ikke nerven i tanden. Emaljeinfraktioner kræver kun sjældent behandling.

Langt de fleste mennesker har mindre infraktioner. Din tandlæge vil nævne det, hvis tanden kræver behandling.

Kan I behandle en flækket tand?

Ja, vi kan godt behandle en tand, som er flækket eller knækket.

Behandlingen af tanden afgøres af, hvordan og hvor meget tanden er knækket.

Det er altså afgørende, hvor meget tand der står tilbage.

I nogle tilfælde kan tanden reddes med en plastfyldning.

Tanden er knækket eller flækket – hvad gør man?

Er din tand knækket eller flækket, så skal det vurderes, hvor meget af din tand der er tilbage.

Er der en hel del af tanden tilbage, kan vi bygge tanden op med plast.

Er der kun en lille smule tand tilbage, skal det vurderes i form af et røntgenbillede, hvorvidt tanden kan bevares med en rodbehandling og en krone – eller om den bør fjernes.

Hvorfor knækker en tand?

En tand kan knække af flere årsager, men ofte knækker den, fordi den er skrøbelig.

Mange rodbehandlede tænder knækker let, fordi tanden er mere skrøbelig, når den er rodbehandlet.

Undgå at din rodbehandlede tand knækker ved at investere i en krone.

Kronen beskytter tanden mod at knække.

Hvad koster det at få lavet en knækket tand?

Prisen for behandlingen af en knækket tand afhænger af, hvor meget af din tand der er knækket.
Er det en kun en lille del, ville du kunne nøjes med at få lavet en plastfyldning.

Er det en større del, kan det være nødvendigt at supplere plastbehandlingen med en krone, der som et tøndebånd holder sammen på plastfyldningen.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har en knækket tand, bør du altid søge tandlæge med det samme.

Du kan ikke selv behandle en flækket tand.

Ved tandlægen afgøres det, hvilken form for behandling der er nødvendig i netop dit tilfælde. Oftest vil en knækket tand med en beskadiget nerve ende med en rodbehandling.

Du bør kontakte tandlægen hurtigst muligt, hvis der er symptomer såsom smerter ved indtagelse af varme og kolde fødevarer.

Hvis tanden er knækket som følge af et slag

Hvis tanden er knækket som følge af et slag, og det bløder fra området, bør du tage et stykke gaze eller køkkenrulle og opretholde et tryk på det blødende område i ca. 10 min., indtil blødningen stopper.

Du kan derefter påføre området is i et viskestykke. På den måde mindskes hævelsen, og smerten reduceres.

Det er som regel en god idet at tage smertestillende, så smerten reduceres. Tag aldrig en større mængde smertestillende, end det anbefales.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.