Har du oplevet, at det dunker i din tand, når du har hovedet nedad? Så kan det være et tegn på rodbetændelse.
Rodbehandling › Rodbetændelse
Høj kvalitet til fair pris
Danmarks førende tandlæge
Spar op til 40%
Vi prismatcher alle tandlæger
‘Fremragende’ på Trustpilot
Flere end 500.000 patienter i DK
Rodbetændelse er, som begrebet antyder, betændelse på tandens rod. Der kan være forskellige årsager til, at en rodspidsbetændelse opstår, men uanset årsag er det altid vigtigt at få det behandlet.
En ubehandlet rodspidsbetændelse kan nemlig give problemer i form af fx en tandbyld. Forbliver rodbetændelsen ubehandlet, kan betændelsestilstanden påvirke dit almene helbred, da betændelse i mund og på tænder kan sprede sig til resten af kroppen via blodbanen. Dette kan i værste tilfælde forårsage en blodprop.
Så har du bare den mindste mistanke om rodbetændelse, bør du kontakte din tandlæge.
Som oftest udløses rodbetændelse som en konsekvens af et dybt cariesangreb, der ikke er blevet behandlet i tide for at undgå, at det påvirker tandens nerve.
Bliver tandens nerve nemlig først inficeret med cariesbakterier, er det nødvendigt med en rodbehandling af tanden. Det kan også være nødvendigt med en rodbehandling, hvis du har slået din tand.
Uanset hvilket tandtraume, der er tale om, sker der ofte det, at tandens nerve på sigt kan reagere på eventuelle slag.
Det betyder, at selvom der ikke er synlige skader efter et slag mod tanden, så kan der på sigt opstå en nerveskade på tanden – også kaldet en senskade.
Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser
Symptomerne på en rodbetændelse kan være alt fra diffuse on and off-symptomer i form af bl.a. isninger og jag til helt akutte tilstande med skarpe og stærke smerter foruden en tandbyld i fuldt flor.
Er tilstanden blevet akut, vil det typisk hjælpe at få koldt vand på, men det er helt uundgåeligt med et besøg hos tandlægen for at blive smerterne kvit og undgå værre tilstande.
Et af faresignalerne kan være, hvis en tand pludselig føles for høj, eller hvis det dunker i en tand, når du har hovedet nedad. Ved en akut tandrodsbetændelse vil det ofte hjælpe at få noget koldt på tanden.
Har du fx en flaske koldt vand i nærheden, kan du med fordel lindre ubehaget en smule, inden du skal til tandlægen.
Tøv endelig ikke med at komme afsted, da en eventuel betændelse og hævelse kan risikere at øge risikoen for yderligere infektion.
For at kunne stille en diagnose på rodbetændelse kræver det typisk et røntgenbillede.
På et røntgenbillede vil tandlægen straks kunne se, om der er betændelse lokaliseret omkring tandens rod.
Er der betændelse i og omkring tandens rod, vil det sædvanligvis komme til udtryk i form af en mørk skygge på røntgenbilledet omkring tandens rod.
Er det blevet fastslået, at der er tale om rodbetændelse, vil det kræve en rodbehandling. En rodbehandling indeholder følgende trin:
Første gang en tand får en rodbetændelse, vil det typisk være muligt at rodbehandle tanden.
En rodbehandling er en tandbehandling, hvor tandens betændte nerve fjernes, og tanden fyldes op. En rodbehandling gør typisk tanden mere sprød og skrøbelig.
Det betyder, at en rodbehandlet tand ofte har behov for en efterfølgende krone, som beskyttelse mod at knække.
En krone er en slags beskyttelseshætte, der trykfordeler og holder sammen på tanden, så den ikke risikerer at knække. Læs mere om rodbehandling her.
Er tanden allerede blevet rodbehandlet, vil det i stedet kunne blive nødvendigt med enten:
Har der før været rodbetændelse i en af dine tænder, er der en risiko for, at tandens rod endnu en gang kan blive betændt.
Skulle du opleve symptomer på rodbetændelse igen, og viser der sig at være tale om rodspidsbetændelse, kan der være behov for enten en revision af den allerede udførte rodbehandling eller en såkaldt rodspidsamputation, hvor tandens rodspids amputeres.
Derudover kan en rodbehandlet tand have lettere ved at knække end en intakt og vital tand.
Hvis din tand vurderes som en risikotand, vil det være nødvendigt med en krone efter rodbehandlingen. En tand vurderes som en risikotand, når den er fyldt i tre eller flere tandflader.
Hver tand har i alt fem flader:
Et eksempel på en tand, der har brug for en krone efter rodbehandling, er en tand, der er fyldt i både tygge-, kind- og tungefladen.
Hvorimod en tand, der fx kun er fyldt i tyggefladen, ikke vil have behov for en krone efter endt rodbehandling.
Du bør ikke vente for længe med at beslutte, om du vil have en krone efter rodbehandling. Dette kan du læse meget mere om her.
Tandnervebetændelse, eller rodspidsbetændelse, kan føles på mange forskellige måder.
Den typiske følelse ved rodbetændelse er dog, at tanden føles for høj. Dette medfører symptomer såsom, at det kan isne og jage i tanden i perioder, når der kommer koldt på, eller når der tygges.
Nogle oplever, at det dunker i tanden, når de bukker sig forover med hovedet nedad. Helt klassisk er det, at du kan opleve at vågne om natten med dunkende og konstante smerter i tanden.
I akutte tilfælde kan det lindre at få koldt vand på tanden.
Husk altid at få tanden behandlet, hvis det er nødvendigt med smertestillende, for at du kan holde smerterne eller ubehaget ud. For dette kan være symptomer på rodbetændelse.
Rodspidsbetændelse kan på sigt udvikle sig til en tandbyld, hvis det ikke behandles i tide, og i værste tilfælde kan bakterierne fra betændelsen sprede sig til blodbanen og påvirke dit almene helbred.
Er der mistanke om en rodbetændelse, vil undersøgelsen typisk kræve et røntgenbillede. På røntgenbilledet vil tandlægen nemlig straks kunne se, om der er tandnervebetændelse lokaliseret omkring tandens rod.
Skulle der være betændelse i og omkring tandens rod, vil det sædvanligvis komme til udtryk i form af en mørk skygge på røntgenbilledet i området omkring tandens rod.
Er dette tilfældet, vil tandlægen typisk forsøge at rodbehandle tanden.
Det er forskelligt, hvordan man oplever smerten, og nogle føler ikke, de har smerte. De typiske symptomer er følelsen af, at tanden er for høj. Måske i kombination med periodevis isnen og jag i tanden. Ved akut rodbetændelse kan der opstå en tandbyld.
Læs mere om rodbetændelse her.
Det anbefales ikke at gå med en tandrodsbetændelse uden at få den behandlet. Årsagen er, at betændelse i mundhulen kan sprede sig til blodbanen og derved påvirke dit almene helbred. Derudover kan der opstå hævelser, som kan lukke luftveje, hvilket kan være farligt.
En rodbetændelse er ikke decideret farlig, men en ubehandlet rodbetændelse kan udvikle sig i en farlig retning.
Betændelse fra roden kan sprede sig til blodbanen og forårsage en blodprop eller skabe hævelser i luftvejsregionen, der i værste tilfælde kan lukke af for vejrtrækningen.
Man rodbehandler tanden. Dette foregår således:1) Et røntgenbillede for at lokalisere betændelsen og stille diagnosen.2) Det kan være, at en recept på penicillin er nødvendig. Dette vurderer tandlægen.3) Tandoplukning. Nerven lokaliseres, tanden bores ud, og nerven åbnes op.4) Udrensning af nerve. Den syge nerve fjernes med små, lange tynde rodfile.5) Opfyldning af nervekammer. Tomrummet fyldes op med et gummimateriale.6) Opbygning af tand. Tanden bygges op i plast og eventuel med en lille fiberstift.7) Kontrolrøntgen og krone på, hvis nødvendigt, efter opheling 3-6 måneder efter.
De typiske symptomer er følelsen af, at tanden er for høj. Måske i kombination med periodevis isnen og jag i tanden. Ved akut rodbetændelse kan der opstå en tandbyld.
Den føles anderledes. Har du en rodbehandlet tand, vil du vide præcis hvordan. Det kan være svært at forklare, men der er bare en anderledes følelse i tanden, når nerven er væk.
Rodbehandler man ikke tanden, vil man kunne risikere, at betændelsen pludselig skaber en tandbyld eller en hævelse i ansigt eller på halsen. Det anbefales derfor ikke at gå med en ubehandlet rodbetændelse.
Ja, faktisk hele tre gange. Første gang vil der være tale om en helt normal rodbehandling. Anden gang kan der være tale om en revision, der er en slags omlavning af rodbehandlingen. Tredje gang er der tale om en retrograd rodfyldning, der udføres, når tandens rodspids amputeres.
Prisen på en rodbehandling starter fra 1.295kr. Ønsker du en mere nøjagtig pris, vil det kræve et røntgenbillede. Man betaler pr. rod. En stor kindtand med fire rødder koster derfor mere end en lille fortand med en rod.
Priserne er eksklusiv røntgen, bedøvelse og fyldning – Prisen kan variere fra klinik til klinik.
Udfyld da venligst kontaktformularen. Herefter ringer vi dig op snarest inden for 2 hverdage.