Er du i tvivl om, hvad en fyldning er, eller usikker på, hvilken type fyldning der vil være bedst til dine tænder? Hos Godt Smil sidder vi klar til at hjælpe dig.
Plastfyldninger › Fyldning
Høj kvalitet til fair pris
Danmarks førende tandlæge
Spar op til 40%
Vi prismatcher alle tandlæger
‘Fremragende’ på Trustpilot
Flere end 500.000 patienter i DK
Hvis du har oplevet at have et hul i en tand, har du sikkert også prøvet at få lavet en fyldning.
Tandfyldninger findes i forskellige typer og materialer. Hvilken type, der er den rette, afgøres af tandens tilstand. Hver fyldning til sin tid, og nogle gange er en fyldning ikke nok i sig selv.
Vil du vide mere om fyldninger, de forskellige typer, og hvad man gør, når en fyldning ikke er nok, så læs videre nedenfor.
– og vær dækket allerede fra dag ét
En fyldning benyttes til at behandle et hul i en tand.
Når man får et hul i en tand, fjerner man den syge del af tanden og fylder herefter hullet ud med en tandfyldning. Dette gøres for at forhindre, at hullet vokser.
Et aktivt ubehandlet hul vil vokse og beskadige tanden på sigt.
For at inaktivere hullet må det aktive caries fjernes og tanden renses, hvorefter det manglende stykke tand erstattes af en tandfyldning.
Jo tidligere i processen hullet stoppes, desto større er chancen for, at tanden kan bevares uden at skulle rodbehandles.
Dybe huller, som går ind i nerven, vil skulle rodbehandles.
1) PlastfyldningEn plastfyldning har samme farve som den naturlige tand. Det gør det muligt at lave en fyldning, man ikke kan se med det blotte øje.
Overgangen mellem plastfyldningen og tanden kan med tiden blive misfarvet af tobak, the eller kaffe. Holdbarheden for en plastfyldning afgøres af, hvor meget slid den udsættes for.
2) GlasionomerfyldningEn glasionomerfyldning anvendes ofte som en midlertidig løsning. Materialet er ikke særlig stærkt, men det udskiller fluor og beskytter derfor godt mod huller.
Glasionomer benyttes ofte til behandling af mælketænder.
3) SølvamalgamfyldningEn sølvamalgamfyldning kaldes også en sølvfyldning. Amalgam er et slidstærkt materiale, men er sølvfarvet og kan derfor tydeligt ses. Sølv benyttes derfor ikke i fortænder.
Der laves ikke mange sølvfyldninger i dag. Dog kan sølv være den eneste løsning i tænder, hvor det ikke er muligt at tørlægge nok til, at der kan laves en plastfyldning.
Tandlægen afgør ud fra hullets størrelse og dybde, hvilken type fyldning der er bedst i hvert enkelt tilfælde. Det er således altid en faglig vurdering.
Størstedelen af alle fyldninger udføres i plast, som er tandfarvet. Plast er ikke lige så slidstærkt som sølv, men det har andre kvaliteter.
Blandt andet udgør sølvfyldninger stor risiko for infraktioner.
En infraktion er en lille revne indvendigt i tanden. Årsagen til dette er, at sølv er stærkere end tand, og derfor er det ikke sølvet, der giver sig, når du tygger på noget hårdt.
Det gør tanden, og på sigt kan det betyde, at tandens små indre revner vil vokse og forårsage, at tanden til sidst knækker. Plast holder i stedet sammen på tanden.
En tandfyldning er ikke nok, hvis tandens hul er så dybt, at nerven er involveret. I sådanne tilfælde kræves der en rodbehandling.
Mange frygter at få udført en rodbehandling, men det behøver ikke være en smertefuld affære. Til gengæld kan det være utroligt smertefuldt at gå med en ubehandlet tand, der bør rodbehandles.
Har du kendskab til, at du har et hul i en tand, bør du derfor få det lavet i tide.
Store huller, der kræver store fyldninger, vil som oftest også kræve en efterfølgende kronebehandling for at holde sammen på fyldningen og trykfordele tyggetrykket.
En krone vil sikre tanden mod at knække. Og en krone er uundværlig, når det gælder store fyldningsrestaureringer, hvor der kun er meget lidt af den naturlige tandsubstans tilbage.
Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.