Viden om tænder › Tænder › Huller i tænderne
Find den viden, du har brug for, hvis du har mistanke om huller i tænderne
Vidste du, at et hul i en tand ikke behøver være forbundet med smerte?
Faktisk er det sjældent, man mærker små huller i tænderne. Isninger i tænderne kan være et tegn på hul mellem tænderne.
Vil du vide mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvad behandlingen er ved huller i tænderne, og hvordan du undgår at få hul i dine tænder, så læs videre herunder.
Vidste du i øvrigt, at man i meget gamle dage troede, det var orm, der lavede huller i tænderne? Altså, at orm i munden spiste af tænderne, og så kom der huller.
Måske har du i stedet hørt om de to tandtrolde Karius og Baktus, som ligger nærmere vor tids fortællinger til børn og unge med hul i en tand. Tandlægen kalder i dag huller i tænderne for caries.
Nej, det behøver ikke gøre ondt at få lavet et hul i en tand. Det er faktisk muligt via lokalbedøvelse at behandle huller i tænderne ganske smertefrit.
Mange mærker ikke, at de har et hul. Smerter i forbindelse med huller i tænderne kan være tegn på et stort hul i en tand. Store huller er oftest dybe og kræver typisk en rodbehandling.
Har du haft en dårlig oplevelse tidligere, kan vi hjælpe. Vi tilbyder coaching mod tandlægeskræk.
Lad os hjælpe dig, så vi kan give dig nogle gode tandlægeoplevelser. Bestil tid til coaching her.
Billederne nedenfor viser aktiv caries langs tandkødsranden i venstre side af overkæben samt en fraktureret hjørnetand.
Huller mellem tænderne opstår typisk ved manglende brug af tandtråd. Vidste du, at hver tand har fem flader, og at tandbørsten kun rengør de tre? Det betyder, at tandtråd er en nødvendighed for at undgå huller mellem tænderne.
Skulle skaden være sket, er det en fordel at opdage hullet mellem tænderne, inden det bliver så stort, at der er risiko for, at tanden knækker.
Behandlingen af et lille hul mellem tænderne er et relativt mindre indgreb, der kan udføres smertefrit under lokalbedøvelse.
Helt generelt kan du få huller i dine tænder, når du glemmer at børste dem. Dette skyldes, at du i munden har en masse bakterier.
I løbet af dagen vil disse naturligt danne bakteriebelægninger (kaldet plak) på dine tænder. Det tager cirka et døgn for plakken at samle sig.
Får plakken lov at sidde på tænderne i længere tid, er der risiko for, at der kan komme hul i dine tænder.
Tandoverfladen hedder emalje og består af mineral. Bakterierne i plakken elsker sukker. Når de spiser sukker og søde sager, danner de syre. Syren ætser emaljen og vil på sigt udvikle et hul i emaljen.
Det tager ikke lang tid at lave et hul i en tand, men det afhænger af hullets størrelse. En typisk tandbehandling af et hul i en tand vil tage omkring 30 til 45 minutter.
Skal du have lavet en fyldning i en tand med et hul, kan din tandlæge give dig en pris og et svar på, hvor lang tid behandlingen tager, inden I går i gang.
Behandlingen af et hul i en tand består af udboring af cariesangrebet. Når al caries er boret væk, fyldes hullet op med et plastmateriale.
Caries er det, tandlægen kalder den syge del af tanden. Caries opstår, når tænderne ikke holdes rene. Hvis du vil undgå caries, er det en god idé at kigge på din mundhygiejne.
Det spiller dog også ind, hvad du spiser. Har du en sød tand, kan du være i større risiko for at få huller i dine tænder.
Er hullet dybt, kan det være, at tanden skal rodbehandles, og dette kan kræve flere besøg. Læs mere om rodbehandlinger her.
En rodbehandlet tand skal også typisk behandles med en krone efterfølgende. Det betyder, at jo mere behandlingskrævende din tand er, jo længere tid kan det tage.
Læs mere om kronebehandling.
Nogle mærker isninger, andre mærker jag, men det er også muligt at have et hul i en tand uden at mærke noget som helst.
Vil du være sikker, anbefales det at gå til de regelmæssige undersøgelser, hvor der løbende følges op med røntgen for at opdage og forebygge huller.
Vidste du, at medicin og dit almene helbred har indvirkning på dine tænder?
Medicin eller tilstande, der udløser mundtørhed, kan særligt give problemer. Lider du pludselig af mange huller i dine tænder, kan årsagen være mundtørhed.
Nogle kan måske fristes til at sige, at mælketænder jo alligevel udskiftes, så hvorfor egentlig bruge en masse tid på dem?
Men husk, det er særligt vigtigt at forebygge huller i tænderne hos børn. Dette gøres for at sikre gode vaner resten af livet – og for at undgå smerte og behov for akut behandling.
Vidste du, at dit barn har brug for hjælp til tandbørstning, indtil det et fyldt 12 år?
Årsagen er, at barnets finmotorik indtil da ikke er godt nok udviklet til at kunne gøre det selv.
Er du opmærksom på, at barnets 6-års tand skal holde hele livet? Læs mere om 6-års tand her.
Smerte er en individuel størrelse. Nogle har gavn af bedøvelse, mens andre synes, stikket fra nålen er værre end selve udboringen.
Det anbefales derfor, at du mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig. I tilfælde af et hul i tanden ved tandkødet er det nødvendigt at bedøve.
Det er det, fordi bedøvelsen også har en karsammentrækkende effekt, der bidrager til at forebygge mod eventuel blødning. Plastmaterialet, der fyldes i hullet, tåler ikke fugt, spyt eller blod.
Hvis du pludselig mærker jag i din tand i forbindelse med, at du spiser eller drikker noget koldt, varmt, surt eller sødt, kan det være et tegn på ,du har et hul i din tand.
Er du i tvivl, om du har hul i en tand, bør du kontakte din tandlæge. Den bedste måde at undgå huller er god mundhygiejne.
Læs mere om, hvordan du undgår huller her.
Nogle huller kan faktisk godt gå i sig selv igen. I disse tilfælde vil der typisk være tale om små, begyndende huller uden et decideret brud på tandoverfladen.
Har du begyndende huller, som du ønsker at standse, kan du blive meget klogere på dette her.
Et hul i en tand skal som minimum laves, så snart der er brud på tandens overflade.
Caries er en gradvis demineraliseringsproces. Jo tidligere hullet opdages, jo mildere og billigere behandling er nødvendig.
Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at få et hul i en tand. Nogle er mere cariesaktive end andre.
Det betyder, at de lettere får huller i tænderne end andre. Vær opmærksom på, at noget medicin og eksempelvis mundtørhed kan fremskynde processen.
Et hul i en tand kaldes også caries. Caries opstår, når baktier i munden får lov at sidde på tænderne gennem længere tid. Det tager cirka et døgn for bakterier, der er fjernet af tandtråd og tandbørste, at sætte sig fast igen.
Bakterierne lever af søde sager, og de udskiller syrer som affaldsstof. Syren skaber en demineralisering på tandens overflade.
Tænder består af mineral og vil derfor langsomt gå i opløsning, hvis bakterierne ikke fjernes. Et hul i en tand er altså en tand i opløsning.
Vidste du, at et ubehandlet hul kan udløse en tandbyld?
Det korte svar er ja. Har du aldrig selv haft et hul, så kender du med sikkerhed en, der har. De fleste af os har små begyndende huller.
Et begyndende hul er en lille demineralisering på emaljens overflade. Så længe der ikke er brud på tandens overflade, skal der ikke nødvendigvis bores.
Nogle kan opleve at få hovedpine ved huller i tænderne. Hovedpine kan dog også være tegn på, at du skærer tænder.
Oplever du, at din hovepine især forekommer, efter du har sovet, bør du tale med din tandlæge. Problemer med at skære tænder kan aflastes i form af en bideskinne.
Læs mere om bideskinner her.
Caries er meget let at forebygge, og netop tandbørstning er en af de primære værktøjer til at sikre en god mundhygiejne og hermed forebygge caries.
Tandbørstning bør suppleres med tandtråd for at sikre, at alle tændernes flader er rene.
I langt de fleste tilfælde er det muligt at fikse et hul med en plastfyldning. Er hullet meget dybt, kan det dog blive nødvendigt at rodbehandle.
En rodbehandlet tand kræver ofte også supplement af en krone. Tal med din tandlæge om, hvordan dit hul bør fikses.
Har du tandsmerter, så bliv klogere på, hvad du selv kan gøre lige her.
Begyndende huller i tænderne kan vise sig som brune og mørke pletter eller hvide/gullige pletter. I nogle tilfælde kan tandoverfladen blive helt ravfarvet.
Er du i tvivl, om du har et hul, bør du kontakte din tandlæge.
Har du tandpine, er det bedste råd at kontakte din tandlæge for at behandle den udløsende årsag til den.
Har tandlægen lukket, kan du kontakte tandlægevagten. Hvis du har brug for smertestillende, er den bedste kur 1x 200 milligram Ibuprofen og 2x 500 milligram Panodil – max 3 gange dagligt.
Læs eventuelt mere her.
