Guldkroner

Hvis du har en tand, som har brug for en krone, så ved du måske, at der findes forskellige typer af tandkroner.

Der findes primært tre typer: metalkeramiske kroner, fuldkeramiske kroner og guldkroner.


En guldkrone er særdeles stærk, selvom den er lavet af et relativt blødt materiale. Guldkroner var tidligere noget, man så langt mere. I dag anvendes de ofte kun i kindtandregionen, hvor de ikke er synlige, men hvor der er et stort tyggetryk.

En guldtand fremstilles af ædelmetal og kan udformes med stor nøjagtighed, hvilket betyder, kronetykkelsen er minimal, og det således ofte er muligt at bevare mest muligt tand.

Hvad er en guldtand?

En guldtand er en tand med en guldkrone. Hver tand har fem flader og en tand, som er bygget op i plastik i fire til fem flader, og har ofte behov for en krone til at trykfordele og holde sammen på tanden, så den ikke knækker, når du tygger hårde fødeemner.

En rodbehandlet tand har ofte også brug for en krone, da rodbehandlede tænder bliver mere sårbare og hermed er i større risiko for at knække uden en krone. En guldkrone sidder ligesom et tøndebånd omkring din tand og holder sammen på tanden, så den ikke risikerer at knække, når du tygger på noget hårdt.

Hvordan får jeg en guldkrone?

Det kræver minimum to besøg at få lavet en guldkrone på en tand. Først og fremmest skal tandlægen have et røntgenbillede af den tand, som har behov for en krone. Det er vigtig for at udelukke andre eventuelle behandlingskrævende tilstande, inden behandlingen påbegyndes.

Herefter slibes tanden til, hvorefter der tages et aftryk. Aftrykket sendes til vores teknikere, som på deres laboratorie fremstiller en guldtand, som passer netop til din mund. Ca. tolv til fjorten dage efter kommer din tand retur. Den er nu klar til at blive cementeret fast, og så har du endelig din guldtand.

Hvad koster en guldtand?

Prisen for en guldtand afhænger af dit individuelle behov. Når du besøger din tandlæge, er det muligt at få en nøjagtig pris på en guldkrone i dit tandsæt. Måske skal din tand bygges op, inden det er muligt at lave en guldkrone. Dette vurderer din tandlæge, inden behandlingen påbegyndes.

Det kræver to tandlægebesøg at få fremstillet en guldtand. Ønsker du en pris på en guldtand, eller har du et ønske om at få lavet flere guldtænder, så kontakt os for en tid og en guldkrone pris, som matcher dit behov.

Startprisen på en guldkrone er 4.500 kr. Den reelle pris afhænger af prisen på guld. 

Hvorfor vælge en guldkrone?

En guldkrone er udarbejdet i ædelmetal. Det er et stærk, men blødt materiale, som sjældent er så slidsomt for de modstående tænder til guldkronen. Det betyder, at en guldtand ikke slider på de omkringliggende naturlige tænder.

Guldtænder er ikke tandfarvede, som en keramikkrone er det. Det betyder, at mange ofte vælger porcelæns- og keramikkroner af kosmetiske årsager. Tandlægen afgør, hvorvidt den bedste løsning i forhold til dit bid er en metalkeramik-, fuldkeramik-, eller en guldkrone.

Du kan altid spørge din tandlæge til råds, hvis du er i tvivl, om en guldtand er det rette for dig.

Hvornår er en guldtand det rigtige valg?

Dit bid afgør, hvorvidt en guldtand er det rigtige valg. Din tandlæge kigger på dit bid og vurderer ud fra det slid, der er på dine tænder, om en guldkrone er det rette for dig. I nogle tilfælde vil en metalkeramik- eller en fuldkeramikkrone være det rigtige.

Hvis du påtænker at få lavet guldtænder, så vil det kræve, at din tandlæge først vurderer dit bid. En metalkeramikkrone er en porcelænskrone med en metalkerne, mens en fuldkeramikkrone er en krone fremstillet udelukkende af porcelæn.

Både en metalkeramik- og en fuldkeramik tandkrone er tandfarvet og går i et med dit tandsæt modsat en guldkrone, som er guldfarvet.

Hvilke typer af kroner findes?

1) Guldkrone er af ædelmetal.

2) Fuldkeramisk krone er en kappe af porcelæn.

3) Metalkeramisk krone er en porcelænskrone med metal kerne.

Typiske årsager til, at en krone er nødvendig

Rodbehandlede tænder – disse er mere sårbare.

En tand med revner – eksempelvis efter en stor sølvfyldning.

Store cariesangreb – der kræver store plastikopbygninger.

Knækkede tænder – der er svækkede og har brug for trykfordeling.

Guldkrone pris – se priser på guldkroner her

Guldkrone : Fra 4.500 kr. :

Den reelle pris afhænger af prisen på guld.