Plastfyldninger

Plastfyldninger

Hos Godt Smil anvender vi kun plastfyldninger.

Formål At genopbygge tand i plastmateriale
Resultat Genopbygget tand i plast
Holdbarhed Faglig individuel vurdering – evt. behov for krone
Garanti 2 års garanti på plastfyldninger – medmindre der er behov for en krone
Tilskud
(medlemmer af “danmark”)
Få op til 50% af udgiften – dog max 320 kr. ved fyldninger med offentligt tilskud samt 400 kr. uden offentligt tilskud
Bedøvelse Lokalbedøvelse – mulighed for at tilvælge fuld narkose eller sedering
Antal besøg 1 besøg på klinikken
Besøgstid per gang 30 – 60 minutter
Fra kr. 695,-

Høj kvalitet til fair pris

Danmarks førende tandlæge

Spar op til 40%

Vi prismatcher alle tandlæger

‘Fremragende’ på Trustpilot

Flere end 500.000 patienter i DK

Plastfyldninger

Plastfyldninger

Har du for eksempel huller, knækkede eller revnede tænder, kan det laves med en plastfyldning hos din tandlæge.

Engang var der ikke så mange valgmuligheder i forhold til forskellige fyldninger i tænderne.

Men i dag er der kommet flere muligheder for materialevalg, så du oplever et langt bedre resultat.

I gamle dage fyldte man huller i tænderne med bly – også kaldet plomber.

Senere gik man over til sølvfyldninger (amalgamfyldninger), og i dag anvender man primært plastfyldninger i tænder, der har været udsat for cariesangreb.

Læs også: Huller i tænderne – Undgå caries.

Sølvfyldninger må ikke anvendes, hvis det er muligt at lave tanden med en plastfyldning.

Hos Godt Smil-tandlægerne anvender vi plastfyldninger, og den plast, som anvendes, er udviklet med stor styrke og fungerer på samme både som amalgam (sølvfyldning).

Plastfacader til tænderne har tilmed en række fordele, som amalgam ikke tilbyder.

Tandforsikring:
Få dækket op til 60%

– og vær dækket allerede fra dag ét

Fordele ved plastfyldninger

Den største fordel ved anvendelse af plastfacader eller fyldninger er, at plasten limer sig til tanden.

Når plasten limer sig til tanden, behøver tandlægen kun at bore den syge tandsubstans væk.

Derudover er plastens limende effekt også med til at hæmme revner (infraktioner) i tænderne, hvilket kan give gener.

Få lavet dine plastfyldninger ordentligt, så du undgår rodbehandling.

En anden væsentlig fordel ved plastfyldinger er, at de har næsten samme farve som dine tænder. Du får derfor et mere naturligt resultat, end du ville få med sølvfyldninger.

Plasten findes i mange forskellige farvenuancer, hvilket sikrer, at fyldningen kommer til at ligne din egen tand til forveksling.

Derudover kan man let forme plasten, så den passer til dine tænder – og derved føles naturlig i munden.

En tredje fordel ved at anvende plast frem for amalgam er, at det skåner miljøet, da plastmaterialet hverken indeholder kviksølv eller andre tungmetaller.

Samtidig undgår vi ved en plastfyldning også, at patienten får bivirkninger af en behandling, hvilket kan ske med amalgam, hvor man har været nødsaget til at være opmærksom på kviksølvsforgiftning.

Se Godt Smils tandlægepriser på plastfyldninger.

plastfyldninger

Ingen sølvfyldninger hos Godt Smil

Materialet (amalgam) i sølvfyldninger udvider og trækker sig sammen i takt med skiftende temperaturer i munden, som derfor påvirkes af mad og drikke.

Med tiden vil dette medføre en træthed i emaljen, og der er dermed fare for, at tanden revner.

Revnerne øger risikoen for, at tanden knækker, og patienten står således med et nyt problem.

Ved sølvfyldninger er det desuden nødvendigt at bore meget af tanden væk for at forhindre, at sølvet falder ud.

Derudover har amalgam ikke den samme limende effekt som plastfyldninger og sidder derfor ikke lige så godt fast.

Ved plastfyldninger fjernes kun den syge tandsubstans, hvor man med amalgam ofte skal fjerne lidt mere for at sikre hæftning af fyldet.

Mange vælger nu til dags at få udskiftet sine gamle amalgamfyldninger med plastfyldninger, da dette nedsætter risikoen for revner i tænderne.

Er dette noget du overvejer, bør du tage en snak med tandlægen om dine muligheder og risici.

Smerter i tanden efter en tandfyldning

Det er meget normalt at opleve en smule smerter i tanden efterfølgende, og for nogle bliver tanden særlig kuldefølsom efter en tandfyldning.

Dog aftager disse gener med tiden – ofte i løbet af et par uger.

Oplever du gener i længere tid, bør du kontakte din tandlæge og få en konsultation, så gener kan stoppes.

Plastfacader på fortænder

Plastfacader kan også bruges rent kosmetisk – ligesom en porcelænsfacade – til at rette op på misfarvede eller gule tænder, eller hvis lidt af en tand er knækket af.

En plastfacade er billigere end en porcelænsfacade, men holdbarheden er i forhold til porcelænsfacaden væsentligt lavere.

Det er derfor en god ide at tage snak med din tandlæge om valget af materiale, så vi sammen kan finde den bedste løsning til dig.

Se priser* på plastfyldninger her

Lille kindtand – 1 flade : Fra 695 kr. :
Lille kindtand – 2 flader : Fra 895 kr. :
Lille kindtand – 3 flader : Fra 995 kr. :
Stor kindtand – 1 flade : Fra 795 kr. :
Stor kindtand – 2 flader : Fra 995 kr. :
Stor kindtand – 3 flader : Fra 1.195 kr. :

*Priser vil variere lidt fra klinik til klinik – se tandlægepriser fra de forskellige Godt Smil-klinikker under fanen priser i menulinjen.

Få billig finansiering

Betal din tandbehandling med LAVE månedlige ydelser

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så ringer vi dig op inden for 24 timer på hverdage.
Vi ringer normalt mellem kl. 8 – 16.